Tanker om computerspil

Har nu læst artiklen om Doom i Havnbjerg og fandt det ganske sjovt at jeg lige præcis i disse år første gang stødte på det at spille spil på pc.
Min fætter startede på det tidspunkt en pc butik i Århus som familien dødsdømte på forhånd. Fordi at det var der helt sikkert ingen fremtid i - Sjovt nok har han stadig butikken og den fungerer godt.
Men han havde noget virkeligt stort hjemme hos ham. Nemlig Doom. Det var simpelthen for vildt det han havde. Han havde taget billeder ned af hans væg og fået en projektor til at vise pcskærmen på væggen i stedet. Ved siderne var placeret store højtalere som blæste lyden ud.
Der sad han og spillede Doom - jeg kan tydeligt huske hvordan vi kunne gøre soldaterne trækkke vejret og var som om at de stod ved siden af os. Det var så fedt.
Vores store søn som dengang kun var 6 år var vildt facineret af spillet og jeg synes på ingen måde at han skulle have en computer at sidde og spille ved.
Men det blev sådan istedet at vi købte den første Nintendo maskine som de sendte på markedet og her sad han og spillede med hans kammerater. Det var Mario spillene som var de bedste.
Når han så var kommet i seng. Hvem sad så der tror I? Ja det gjorde min mand og jeg til langt ud på natten. Kan godt huske nogle menneskers kommentarer om at vi sad og spillede men vi var ligeglade.
Efter nogel år rykkede Playstation ind i vores hus og det er da lige så sjovt.
Da vi så skulle have den første pc i år 2002 ja der havde vi mange overvejelser. For nu åbnede dørene sig også ud af huset. Siden da har 3 andre pcer gjort deres indtog her i huset.
Det har da også betydet at vi har lukket spillet WOW ind i vores hus. I starten mente vi godt nok at det optog for meget af vores søns tid, men idag kan vi jo se at de unge mennesker sidder samlet omkring spillet i flere timer. I denne her weekend er det vores tur til at holde LAN. Så rykker de ind fredag eftermiddag og tager hjem søndag formiddag.
Så vil nogen sikkert sige: Hallo skal de ikke også lave noget fornuftigt. Men hvad er alternativet at de hænger ud på gaderne og drikker osv. Så da hellere at det lugter af sure sokker og pizzabakker en hel weekend. WOW er faktisk et ret interessant spil. Ren eventyrverden men også en verden hvor børn/unge/voksne får bedre engelskkundskaber. Samtidig lærer de at samarbejde og lægge planer for at kunne komme videre i denne verden.

Hvad børn dog siger!!!!!!

Sad og kiggede på Lis side om børn og vittigheder. Her kommer lige en samtale imellem to piger på 4 år i min børnehave.
Sarah fortæller om at hun har astma og at hun har brug for hendes inhalator. Hun siger: Helle jeg har astma så jeg skal have min inhalator. Nå siger Juliane, kommer der astma ud af den. Nej siger Sarah, men hvis jeg ikke får den kommer jeg i en kørestol. Kan man det Helle siger Juliane, komme ud og få en køretur med astmaen.
Jeg kunne næsten ikke svare. Jeg var fuldstændig færdig. Elsker de unger.

Rejsen med den lille Aamand.

Det er en god fornemmelse at høre til de 60% som netop ikke er digitale ananfabeter.

Det er en stor fordel for mig i mit arbejde i børnehaven at jeg forstår at bruge og anvende pcen i det pædagogiske arbejde. Det er som regel mig som tager digitale billeder og sørger for at ligge dem på pcen og arbejde videre med dem. Enten ved bare at printe dem ud eller også at lave et powerpointshow. Men nu har vi endelig fået lavet vores egen hjemmeside.

lis faurholt stiller flg spørgsmål: Tager institutionerne forpligtelsen på sig overfor de børn, der kommer fra "hjem uden computer"?

Nej det mener jeg ikke at vi gør.
I vores læreplaner står der "Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskerssprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. Vi skal skabe en mulighed for at børn kommer i berøring med de ting de måske ikke omgås til daglig og det kunne nemt være en pc. Som oftest betrager de voksne det at børn sidder foran pc "totalt tidsspil" og at være inaktive.
Netop i disse dage er der sat et projekt igang i Horsens "Horsens vil have sunde børn" Her tales der om at børn sidder for meget foran computeren og at de mangler at komme ud at røre sig i de anbefalede 60 min. dagligt.

I den tid børnene er i skole har de 2 frikvaterer og det er ca 45.min herefter er der sfoén hvor de som regel er på legepladsen eller er igang med en anden aktivitet. Så det skulle da gerne nå op på 60 min. Når de så kommer hjem har de ligesom os voksne brug for at slappe af og det foregår måske foran pcen.
Så jeg mener at det er os som voksne der har et fordrejet billed af det at sidde foran pcen - Børn er ikke asociale når de sidder der - De spiller - mindre børn spiller Pixeline og andre meget fornuftige ting som er på nettet. Jeg mener at det er vores pligt som pædagoger at introducerer børn uden pc i hjemmet til denne online verden. Det behøver ikke at være på nettet men spil som vi i institutionerne invisterer i sammen med børnene "for børnene ved godt hvilke spil som dur´"

Det sidste spørgsmål fra Lis Faurholt er: Hører pædagoger (generelt) til imellem de 60% eller de 40%.
Ja nu trækker jeg lidt på smilebåndet :-) (undskyld) Men ja - det tror jeg at de gør. Altså at pædgoger hører til de 40 % som er digitale analfabeter. Der er rigtig mange ældre årgange ude i institutioner, al respekt for det. De er bange for at komme til at gøre noget forkert. Måske har det noget at gøre med at de er vokset op i "lydighedskulturen" De vil gerne introduceres til pcen for så derefter ikke kan huske noget af det lærte og ikke tør bare at hamre løs på knapperne.
Hvis vi på vores arbejdspladser (institutionerne) som personale havde adgang til en pc og tiden var til at få skrevet alle de ting som vi har til at ligge så tror jeg at mange ville vænne sig til at skulle bruge noget tid der og det kan sagtens være sammen med børnene også.
Man kunne så håbe på at de får øjnene op for hvilken fantastisk verden som ligger derude bag skærmen.
Yes for der er mange muligheder oceaner.

Er vi analfabeter?

Har lige læst en artikel i Politiken om at Danskerne er digitale analfabeter - Okay så er jeg ihvertfald ikke den eneste.
Da jeg så nærlæste artiklen handlede den jo om hvor lidt vi egentlig gør brug af de digitale medier vi har. Faktisk er det en stor belast for det danske samfund at vi ikke bruger det. "Trods nyudnævnelsen til ’verdens bedste it- nation’ er fire ud af ti danskere så dårlige til at bruge en computer, at det koster samfundsøkonomien 79 milliarder kroner om året".

Faktisk bruger vi vores pc til en hel del - Hvis vores net ikke virker en dag er vi jo totalt handlingslammet. Intet kan næsten lade sig gøre. Mine sønner mangler der sociale netværk - min bankforbindelse - muligheden for at handle ind over nettet. Ja - nettet gør alting lettere i dagligdagen. Før nettet skulle vi jo fysisk ud at finde tingene. Her er det lige for næsen af os. Fantastisk hvor verden er stor - selv fra en lille by som Skads.

Billed med effekt.

Yes - det har var virkelig en fed oplevelse. At side og "lege" med alle mulige forskellige effekter.

Hmm får lige en tanke omkring det forrige billed imens at jeg skriver dette.

Er det mon den bundne opgave som får mig til at gå i stå?

Er jeg ikke god til at lege når det er konstrueret leg? Tror måske at jeg er bedst til fri leg. Så det er det som jeg begiver mig ud i herefter.

Nå men denne her opgave var en succes oplevelse for mig. Her er der uanede muligheder. Dette er virkelig en helt ny verden. Har lavet alle mulige forskellige ting. Men denne her som er lagt ind blev rigtig flot synes jeg. Den effekt som jeg gerne ville have med stenene fra Skads Kirke kom virkelig frem. YES.

Popart billed

Hold da op. Så fik jeg dette her billed lavet - ikke nogen stor succes.

Jeg har læst manualen rigtig mange gange og prøvet at finde ud af det på denne måde. Til sidst måtte jeg give op og begi mig ud på Michellas faglige blog. Det hjalp.

Jeg havde igen stirret mig fuldstændig blind på knapper. Kan ikke helt finde ud af "Hvorfor" jeg arbejder på denne måde.

Hvorfor er det, at jeg vil forstå alt det teori før jeg begiver mig ud i praksis?. For det er da ude i praksis at jeg lærer at navigerer. Det her fag har virkelig sat nogle tanker igang i mit hoved. Jeg skal tænke rigtig meget når jeg laver de her billeder. Måske er det mine egne forventninger til hvordan det færdige resultat skal se ud. Dog er jeg da klar over at jeg ikke kan lave et flot Andy Warhol billed her i starten. Men jeg skal vel arbejde mig hen imod det.

Jeg kan ikke sætte en arbejdsgang op - for jeg aner stadig ikke hvordan jeg nåede mit resultat. Billedet bærer også præg af at være det fedeste. Men det blev lavet og nu er det så at jeg skal til at lære at bruge det og blive endnu bedre. Jeg sætter nye billeder på - NÅR jeg har lavet et flot et.

Collage

Efter nogle dage hvor jeg har været totalt handlingslammet p.gr.a en højre arm, som ikke ville bevæge sig er jeg tilbage ved tastaturet. Dog går det ikke så stærkt endnu. Venstre hånd kan meget - men at bruge venstre hånd på musen og flytte rundt med billeder. NÆ. det går ikke. Det fik mig da også til at tænke over at det er vigtigt, at vi har de rigtige redskaber når vi skal igang med at bruge vores programmer ellers går der rigtig meget tid med at rode rundt efter tingene og så mister børnene interessen.

Jeg har haft rigtig sværd ved at finde ud af det her billedprogram, og jeg har efterfølgende fundet ud af at jeg lærer bedst ved at sidde med fingerne i tingene. Jeg har læst og læst og læst og kigget på tasterne. Fået ting til at forsvinde osv. Lige lidt hjalp det. En aften hvor jeg sad her og prøvede igen fik jeg beskeden fra min søn: "Mor du bruger ikke nok tid på det. Du kan ikke bare kun bruge en time, det tager rigtig lang tid. Han havde selv brugt en uge på at lære programmet at kende. Finde ud af hvordan de forskellige ting bliver sat sammen. Så det er det som gør at jeg ikke helt kan få lavet tingene. Tid - tid - tid og det har jeg jo skrevet før.

Men her er min collage :-()

Billedanimation

Starten på dette projekt billedanimation gik imorges kl 8.50. Havde bestemt mig for at det skulle lykkedes idag. Ville ikke lege med nogen idag. Jeg ville kun selv lege.
Dagen kom til at byde på rigtig mange forhindringer. Jeg fjernede nogle af sideelementerne inde i mit fotoprogram ved en fejl. Ved ikke lige helt hvordan jeg bar mig ad. (Kom til at tænke på at når børn leger med Lego mangler der altid de dimser for at kunne holde en ting sammen. Det var præcist hvad der skete her) Kontaktede fagfolkene fordi at jeg var ved at rykke håret af mig selv. Fik sendt en rød og brun paryk - Okay nu kunne jeg vælge - Tage den røde og fortsætte med temperament eller tage den brune istedet og se med lidt sindsro. Lone kom heldigvis og hjalp mig med at finde knapperne igen. Yes så var det på plads.
Nu kunne legen fortsætte efter at knapperne igen var fundet. Men nej. Gik væk fra pcen og tænkte okay gider ikke mere nu.
Foretog mig noget andet og ville her kl. 21.00 gå ind og slukke for det. MEN nej kiggede lige en sidste gang på det.
Min søn Mads kom og kiggede mig over skulderen. Jeg spurgte ham hvorfor at jeg ikke kunne flytte tingene og hvorfor at det ikke holdt op med at se så mærkeligt ud. "Det der" sagde han, "det betyder ikke noget, du skal da bare fortsætte, så forsvinder det når du går videre" Okay hvorfor havde jeg ikke lige selv tænkt det.
Af hvilken grund kunne jeg ikke bare have fortsat?
Det ved jeg nu: FORDI AT JEG STIRREDE MIG BLIND PÅ SÅ LILLE EN DETALJE, AT DET STOPPEDE MIN LEG.
Som Liz og Helen sagde til undervisningen: Hallo folkens, ingen prøver da at forstå hvorfor en bil har en kardangaksel. Jo det var så lige det jeg prøvede.

Blogger er fremtiden.

Har lige siddet og læst dagens indlæg i Jyllandsposten om "Brug af de sociale medier" skrevet af Lars Kolind. Han fortæller her om hvordan vi nemmere kommer igennem ved brug af nettet: "Prøv lige at tænke over, hvad det er udtryk for. Jeg har noget på hjertet og lægger det ud på nettet. Andre mennekser, som jeg hverken kender eller har mødt; tænker over det, bliver inspirerede og yder deres bidrag. Det kan man da kalde ny virkelighed"

Det betyder jo at trykker vi på tasterne for at formidle noget ud kommer det måske længere ud end vi umiddelbart tror. Tror at jeg vil prøve at lægge nogle af mine tanker ud på nettet for at se hvor mange det egentlig når ud til.

Nye arbejdsredskab

23.9. kl 9.50
Nu er indkald overstået. Mødte glad op til undervisning og wauw hvor er det fedt at se så mange muligheder på så lille en skærm. Dette her som vi har gennemgået denne her gang er virkelig nyt for mig. Billedbehandling det har jeg aldrig prøvet før så mine forventninger er store. Paint Shop Pro er svært. Jeg formåede ikke at få lavet et billed lag på lag. Måske tænker jeg for meget over hvordan jeg skal gøre og glemmer bare at lege. Men har da fundet ud af når fundamentet ikke lykkedes er det svært at komme videre. Fredag aften satte jeg mig igen med billeder - heller ikke der lykkedes det for mig. Jeg kan ikke lege når jeg er fyldt med en masse informationer i hovedet. Så jeg lukkede ned. Lørdag prøvede jeg igen. Men NEJ heller ikke der skulle det være min tur til at få billedet sådan som det skulle være. Jeg har åbentbart brug for tid og fordybelse når jeg skal lege og få det til at lykkedes - måske vil det hjælpe at lade være med at bruge for meget tid på teknikken og så bare trykke og prøve mig frem. Havde ellers bestemt mig for at ville gå slavisk frem med manualen. Men nu prøver jeg bare idag søndag og så må vi se hvad der sker. Men tankerne har da ledt mig hen på at det er rigtig vigtig at når vi sætter en leg igang hos børn/unge er det vigtig at give tid. Tid som ikke kun er på en ½ time. For den GODE leg kan ikke komme igang på en ½ time. Det tager tid og den tid vil jeg tage mig idag. Har sagt til familien at jeg leger selv idag. Når jeg har fundet ud af hvordan man gør - må de gerne være med.